Veramonte

Karakter, naturlighed og autenticitet. Veramonte er en af Chiles vinøse pionerer. En producent drevet af ét overordnet mantra; at skabe rene og ekspressive vine, som netop reflekterer dalen hvorfra de stammer. Af denne årsag dyrkes alle vinmarker økologisk og efter bæredygtige principper med stor respekt for det lokale terroir.

pr. side
Vis som Grid Liste

7 varer

Faldende orden
pr. side
Vis som Grid Liste

7 varer

Faldende orden
Veramonte

Der hersker ingen tvivl om Veramontes høje kvalitetsniveau. Lige fra deres sprøde Sauvignon Blanc, til deres fyldige topvine har du at gøre med deciderede ”scoops”. Ganske enkelt et vinhus med kæmpe ”knowhow”, hvilket har manifesteret sig i imponerende ratings fra nogle af branchens mest betydningsfulde vinanmeldere.

Historien starter i Casablanca Valley i slutningen af 1980’erne, da Augustin Huneeus planter 40 hektar vinmarker med druesorten Sauvignon Blanc. Et hidtil uopdaget vindyrkningsområde, der i dag er anerkendt som en af landets absolut bedste. Siden den første årgang i 1996 har Veramonte været igennem en rivende udvikling og ejer i dag ligeledes vinmarker i nogle af de bedste appellationer i Colchagua Valley.

To dale der adskiller sig meget, og derfor kræver forskellige druer og dyrkning; Colchagua til primært Cabernet Sauvignon der kræver lidt mere varme for at få den rigtige modenhed. Casablanca Valley lægger jordbund til de mere køligt krævende druer som for eksempel Pinot Noir.