Toscana

Toscana er den absolut væsentligste region i Midtitalien. Det er hjemstedet for nogle af verdens mest kendte (- og anerkendte) vindistrikter hvor Chianti, Brunello di Montalcino og Vino Nobile di Montepulciano er de mest fremstrædende.

Side
pr. side
Vis som Grid Liste

Varer 1-24 af 97

Faldende orden
Side
pr. side
Vis som Grid Liste

Varer 1-24 af 97

Faldende orden

Toscana er generelt en meget kuperet region, hvor højdeforskellene giver de forskellige klimaforhold, som producenterne kan benytte til at skabe deres eget udtryk i vinene. Her er typisk Middelhavsklima med en stor temperaturforskel mellem nat og dag. Dette er med til at danne god grobund for især Sangiovese druen, som er den mest beplantede druesort i regionen.

Det største distrikt er Chianti med sine underområder, hvoraf Classico er det mest kendte i den bredde befolkning, men hvor distriktet Rufina lige syd for Firenze også vinder mere og mere bevidsthed blandt vinelskere.

Af andre vigtige distrikter skal især Brunello di Montalcino fremhæves. Her produceres en af de største vine fra Italien under navnet af samme navn: Brunello di Montalcino. Disse vine, som kun må laves på druen Sangiovese, er blandt de mest holdbare vine fra Italien.

I de senere år er der kommet flere vine frem på internationale druer og de bedste af disse produceres i Bogheri tættere på kysten. Blandt mange, er disse kendt som 'super-toscanerer'. Det er typisk vine, hvor den lokale Sangiovese drue er kombineret med de klassiske Bordeaux-druer Cabernet Sauvignon og Merlot, som det bærende element. Selv om disse vine ikke er godkendt som DOC (Denominazioni di origine controllata) eller DOCG (Denominazioni di Origine Controllata e Garantita) i det italienske klassificeringssystem, er disse vine af tårnhøj kvalitet, da det viser sig, at klimaet i Toscana er meget godt til at dyrke Bordeaux druer i.